Pernille Ørskov
Astrologi med integritet, dybde og jordforbindelse. Jeg hjælper dig med at tage din power tilbage – med klarhed, kærlighed og konkrete værktøjer.
Mit fundament er livserfaring, intuition, astrologiens verden og så min uddannelse som Cand.jur. Det astrologiske system er – trods sin spirituelle karakter – tilpas komplekst og nuanceret til, at det favner hele mennesket uden at reducere nogen til en type. Det kan være både højtflyvende og praktisk, simpelt og jordnært – og samtidig give os indsigt i fortid, nutid og fremtid. Astrologien er et værktøj, ikke en trosretning. Det handler ikke om at give sin power væk, men om fri vilje og om at bevæge sig fra det, der begrænser, til det, der udvikler.
Jeg har fået at vide, at visdom, empati og analytiske evner er nogle af mine stærkeste kvaliteter. Med en fortid som advokat ligger faglighed, integritet og fortrolighed naturligt hos mig. Jeg elsker at heppe på mennesker og guide dem mod mere selvtillid, selvværd og klarhed – både i livet og karrieren. Uanset om det handler om kærlighed, økonomi, arbejdsliv eller livets store eksistentielle spørgsmål, hjælper jeg med at skabe nye perspektiver og give konkrete værktøjer til forandring.
Det er ikke nødvendigt med timevis af terapi. Astrologien kan identificere mønstre meget præcist, og selv én enkelt session kan rykke – især når vi er klar til at gøre noget nyt. Alligevel oplever jeg, at det største udbytte ofte kommer i et forløb, hvor vi får tid til både at identificere og integrere det nye.
Jeg har brugt astrologien aktivt selv – som støtte gennem stress, økonomiske udfordringer, skilsmisse og familiekonflikter. Jeg ved, at vi ikke er det, der er sket for os – men det, vi beslutter os for at være og gøre.
Og nej – du behøver ikke være i krise for at booke en session. Måske du bare er nysgerrig efter at forstå dig selv lidt bedre og få et nyt blik på din vej. Hvis det er tilfældet, så er du landet det rigtige sted.
Pernille Ørskov – Astroswan
E-mail: kontakt@astroswan.dk - Hjemmeside - Instagram